Lene Cicilie Storgaard, Docent i danskfagets didaktik ved Københavns Professionshøjskole
I det seneste blogindlæg skriver Peter Hobel bl.a. om forsker-praktiker-samarbejde, og om skolebaseret interventionsprojekter om skrivning i Danmark. Jeg vil spinde en tråd over det at arbejde med skrivning og praksisudviklende forskning, og løfte et par projekter frem, man med interesse kan dykke mere ned i. Praksisudviklende forskning forstås som forskning med et praksisudviklende sigte eller konkret didaktisk potentiale, og det er specifikt skriveforskning rettet mod skolen, der her er i fokus (Harmey & Wilkinson, 2019).
Jeg selv har været leder af Nationale Videncenter for Læsning i knap ti år. I det center har man til opgave at arbejde anvendelsesorienteret og praksisudviklende med at sætte nye didaktikker, metodikker, begreber og tilgange på dagsordenen. Formålet er at forbedre læse-skriveundervisning i skolen. Nu er jeg i 2024 blevet docent i danskfaget i læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, og også her har vi til hensigt at løfte skriveforskning og skrivedidaktikker frem, der netop i mødet med praksis lader sig udvikle til nye og gode måder at bedrive skriveundervisning på. Når jeg skriver ”gode måder” så er det fordi vi i dag ved, at der er noget, der er normativt bedre at gøre end andet, hvis eleverne skal blive skrivere. De didaktikker kan beskrives, og den viden må ud at gå i skolerne. Der er brug for faglig og didaktisk inspiration.
Men hvilke projekter er det som i dag kan hjælpe os med at forstå, hvad eleverne har brug for, når de skal blive dygtige skrivere? Hvad efterlyser lærerne i skrivedidaktikken, og hvad ser forskere af videnshuller for at kunne kvalificere skrivedidaktisk skoleforskning og -udvikling?
Da vi for godt 10 år siden satte Skrivedidaktikprojektet i søen ved Ishøj kommunes skoler, så vi dengang til Norge. Hvordan skulle vi designe et sådant praksisudviklende forskningsprojekt? Var det aktionsforskning eller interventionsforskning, vi begav os ud i? Var det et udviklingsprojekt med tilkoblet følgeforskning? I Norge havde Frøydis Hertzberg skrevet om, hvordan de gjorde i Nadderudprojektet (Flyum & Hertzberg, 2011) hvor det var en didaktisk pointe, at alle lærere fra alle fag blev skrivelærere, og vi blev inspireret af den sameksistens, der var i forskningsprocesserne i. Det handler bl.a. om nærhed og distance. Nærhed til feltet og samtidig analytisk distance for at udvikle ny viden.
Vi så også til USA, nærmere bestemt det arbejde de gjorde ved The National Writing Project i Berkeley, Californien. De var dygtige til at udvikle ny didaktik og metodik gennem et tæt samarbejde med lærere. Tilgangen til skriveundervisning i The National Writing Projects didaktik er stærkt stilladserende, og den måde at undervise på blev en inspiration i skrivedidaktikprojektet i Ishøj. I USA har man stærke aktionsforskningstraditioner, og vi ville lære af dem. Vi lykkedes faktisk med at trække international forskning ind i skolerne i Ishøj og arbejdede med didaktiske greb i samarbejde med lærere. Især blev der sat fokus på skriveformål, skriveordre, modellering og responsprocesser. Vi samlede systematiske kvalitative data og skrev om det.
Siden Ishøj-projektet er et andet stort kommunalt projekt sat i søen, Lolland skriver. Det er et udviklingsprojekt ved otte skoler med tilkoblet følgeforskning. I forskningssporet er der bl.a. fokus på skrivning som læring og erkendelse, på elevperspektivet, og på at udvikle skriveridentitet. I selve udviklingsprojektet er perspektivet lagt på lærerens skrivedidaktik og udvikling af denne.
Ved Aarhus Universitet (DPU) er man aktuelt i gang med projektet Writing Education, hvor man undersøger relationer mellem elevers skrivning og metasproglige repertoires i danskfaget i 5. og 8. klasse. Dette forskningsprojekt er et klassisk kvalitativt tekst- og klasserumsstudie, der har til formål at skabe viden om, hvordan man kan støtte elevers skrivning i dansk, og dermed træffe didaktiske valg rettet mod elevernes skriveudvikling. Projektet ligger naturligt i forlængelse af et andet stort forskningsprojekt fra Aarhus Universitet (DPU): ATEL – Automatic Tracking of Early Stage Literacy Skills hvori man har kortlagt og systematisk udviklet en model for børns tidlige skriveudvikling. Projektet er inspireret af børnestavningsdidaktik og undersøger tekster skrevet digitalt af elever i 0.-2. klasse. Det didaktiske potentiale ligger bl.a. i at der udvikles automatisk digitale vurderinger, som læreren kan bruge i feedback til eleverne.
I et nyt forskningsprojekt ved Syddansk Universitet: Skriveridentitet og skriveudvikling i 6.-7. klasse vil man følge elever i deres skriveudvikling og identificere, hvad der gør at de kommer til at mestre skrivningen og hvilke forhold, der påvirker elevernes skriveridentitet. Projektets bidrag bliver en model for skriverudvikling i danskfaget. Der ligger didaktisk potentiale i netop at kunne tilrettelægge undervisning på baggrund af viden om identitet og udviklingsprocesser. Et perspektiv der naturligt er inspireret af et andet stort forskningsprojekt Faglighed og Skriftlighed også fra Syddansk Universitet.
Flere ph.d.-projekter er forsvaret inden for skrivedidaktiks forskning de seneste år. Jeg vil fremhæve et par, som har didaktisk sigte og/eller arbejder metodisk med interventioner i skoler. Dejligt forfriskende sættes der her fokus på andre sider af danskfaget og skrivedidaktikken.
I afhandlingen Den poetiske fordring (Bock 2024) udfordres 8. klasses elever på deres æstetiske skrivning. Bock viser, hvordan elevers opmærksomhed på sted, tid, sig selv og de mennesker, der omgiver en, er en opmærksomhed, der kan flytte elevernes eksistentielle forståelse. Det sker når de overskrider det kendte og etablerede sprog, lader sig forstyrre i deres vanetænkning og bevæger sig ind i skrivningens mulighedsrum. I afhandlingen har begrebet ”skrivedannelse” et didaktisk-dannelsesorienteret sigte. Det handlingsanvisende og praksisudviklende ligger både i forskerrollen, hvor forskeren selv påtager sig undervisningsopgaven, og viser vejen ad hvilken man kan gå, samtidig med at der skabes distance til undervisningen og potentialet i æstetisk skrivning løftes frem.
I en anden nyere afhandling med titlen Samskrivning og mimesis (Baun, 2024) er det en sociomateriel etnografisk tilgang, der bringer forskeren ind i hverdagens klasserum. I dette studie er den metodiske tilgang mere klassisk etnografisk, men afhandlingen har et stærkt didaktisk potentiale. Et fund i undersøgelsen er elevernes centrale betydning for hinanden i skriveprocesserne. Elevernes digitale skrivepraksisser er præget af livlig samskrivning og disse praksisser opstår på baggrund af relationer og aktiviteter mellem elever, lærere, tekster og digital teknologi. Med afhandlingen er der bragt øget fokus på skrivesamarbejde og gruppeskrivning.
De tematikker, der kan udpeges inden for didaktisk skriveforskning i disse år samler sig naturligt om elever, tekster, klasserum og lærerens undervisningstilgange. Det at arbejde med praksisudviklende skriveforskning til gavn for skoler, indebærer i forskningsprocesserne et nødvendigt dobbeltblik på, hvad der aktuelt sker i praksis, og på hvordan den virkelighed lader sig forandre og forbedre, samtidig med at metoderne til at få øje på dette forandringspotentiale implicerer et systematisk forskningsarbejde, hvor data fra praksis analyseres og behandles i relation til eksisterende international forskning på feltet. Forskerne er nogle gange observatører, iagttagere, igangsættere og analytikere, og andre gange er de aktivt deltagende. De er på en gang tæt på og langt fra skriveundervisningens praksis. De er involveret og kritisk distanceret, og den position er en metodisk balanceakt.
Referencer:
Baun, L. (2024): Samskrivning og mimesis. Ph.d.-afhandling: https://www.ucviden.dk/ws/portalfiles/portal/192097259/Lise_Baun_afhandling_final.pdf
Bock, A, (2024): Den poetiske fordring. Ph.d.-afhandling https://ebooks.au.dk/aul/catalog/book/527
Brok, L. S. (2014): Skrivedidaktik på mellemtrinnet. Nationalt Videncenter for Læsning https://videnomlaesning.dk/media/1404/videnom_15_1_2.pdf
Flyum, K.H., og Hertzberg, F. (red.) (2011): Skriv i alle fag! Universitetsforlaget. Se også rapporten der går forud her: https://www.uv.uio.no/ils/forskning/prosjekter/fager/publikasjoner/0806-skriving-i-alle-fag.pdf
Harmey, S. J., & Wilkinson, I. A. G. (2019). A critical review of the logics of inquiry in studies of early writing development. Journal of Writing Research, 11(1), 41–78. https://doi.org/10.17239/jowr-2019.11.01.02
Projekter og hjemmesider:
ATEL: Automated Tracking of Early-Stage Literacy Skills (2018-2022): https://projekter.au.dk/atel
Faglighed & Skriftlighed (2010-2014) https://www.sdu.dk/da/om-sdu/institutter-centre/idmu/forskning/projekter/faglighed_og_skriftlighed
Lolland skriver (2021-2025): https://videnomlaesning.dk/projekter/lolland-skriver/
Nadderudprojektet (2006-2008): https://www.uv.uio.no/ils/forskning/prosjekter/fager/publikasjoner/0806-skriving-i-alle-fag.pdf
Nationalt Videncenter for Læsning: https://www.videnomlaesning.dk/
Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag (2012-2015): https://videnomlaesning.dk/projekter/skrivedidaktik-paa-mellemtrinnet/
Skriveidentitet og skriverudvikling 6.-7. klasse (2024-2027): https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/projects/writer-identity-and-writing-development-in-grades-6-7-an-explorat
The National Writing Project, USA: https://www.nwp.org/
Writing Education (2022-2025): https://www.ucviden.dk/da/projects/writing-education-a-study-on-the-relation-between-young-peoples-w