Af: Peter Hobel, lektor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet
Skriftlighed er et af fokusområderne på ”Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning” på Syddansk Universitet (SDU). Der forsker bland andet i, hvordan eleverne arbejder med skrivning i fag frem mod den store studieforberedende og tværfaglige opgaver, som eleverne skriver i 3. gymnasieklasse.
Centret er en fortsættelse af ”Dansk Institut for Gymnasiepædagogik” (DIG), der blev etableret på SDU i 1999. DIG fik sin strategiske mening gennem at udvikle en gymnasieforskning, der har bidraget og bidrager til, at gymnasierne kan orientere sig i den spænding mellem frigørelse og styring, der karakteriserer den modernisering af det offentlige, der har fundet sted i perioden. Gymnasierne er gjort til selvejende institutioner samtidig med at en central resultatbaseret styring er opretholdt. Desuden er de gymnasiale uddannelser blevet reformeret flere gange.
Centrets forskning – og det gælder også skriveforskningen – er ikke rettet mod at give løsninger på specifikke problemer, men dels på empiriske undersøgelser i gymnasiefeltet og på at udvikle teori til at forstå det, dels på at samarbejde med skoler om interventionsprojekter, der kan føre til beslutninger og handling. Fokus på forsker-praktikker-samarbejde med henblik på forskningens omsætning til handling i praksis har været stærkt i hele perioden.
Et centralt forskningsprojekt i DIGs historie er Faglighed og Skriftlighed (2010-2014). Projektet var med til at opbygge et skriveforskningsmiljø i tæt forbindelse med de gymnasiale uddannelser, hvor mange af forskerne selv tidligere havde undervisning. Dets udgangspunkt var sociokulturel skriveteori og semiotisk kommunikationsteori, og fokus var på skrivning i alle fag.
Projektet fulgte et antal elevers skrivning fra folkeskolens ældste klasse og gennem hele gymnasiet. Det havde en elevorienteret vinkel og en kulturorienteret og en tekstorienteret tilgang. I projektet blev der udviklet en metodologi til at forstå elevernes skrive- og skriverudvikling og til at forstå, hvordan eleverne i deres identitetsarbejde bliver positioneret og positionerer sig med en faglig stemme i spændingen mellem en elevskrivekultur, en lærerfaglig skrivekultur og en lokal skoleskrivekultur.
I forlængelse af forskningsprojektet blev der gennemført et netværksprojekt over et år, hvor 11 gymnasier deltog. Her blev projektets empiriske og teoretiske fund diskuteret og på den baggrund blev mindre udviklingsprojekter iværksat på skolerne. I mødet mellem lærere og forskere blev resultaterne af forskningen og lærernes erfaringer omsat til skrivedidaktisk handling.
Blandt andet blev det diskuteret, hvordan man i elevtekster kan iagttage, om eleverne i deres identitetsarbejde positionerer sig som kundskabsdokumenterende eller kundskabsudviklende aktører. Om de ser sig selv som aktører, der skal gengive given viden med fx lærebogens stemme, eller om de ser sig som aktører, der med egen faglig stemme skal udvikle ny viden. Og det blev diskuteret, hvordan en tilgang, der i høj grad er kundskabsdokumenterende, er en didaktisk udfordring i et almendannende gymnasium, der sigter mod at gøre eleverne til myndige borgere.
Forsker-praktikker-samarbejdet er blevet videreudviklet og modelleret i forbindelse med skriveforskningen. Jeg har sammen med Torben Spanget Christensen peget på, at interventionsprojektet ikke alene skal forstås som vertikale implementeringsprojekter. Det er ikke hensigtsmæssigt, at skolerne bare i single loop-forløb implementerer gymnasiereformens krav om, at skriveoplæring skal foregå i alle fag.
Det er mere hensigtsmæssigt at lærere og forskere som repræsentanter for forskellige virksomhedssystemer mødes i et reflektorium og med udgangspunkt i henholdsvis deres praktiske fagteori/erfaringer med reformerne af gymnasiet og deres skrivedidaktiske teori/forskning i reformerne af gymnasiet stræber efter at udvikle ny viden. Der foregår så en horisontal eller sidelæns begrebsudvikling, og de begreber, der udvikles, kan anvendes i praksis i fagene på skolerne og til videre arbejde i forskningen. Der bliver tale om et dobbelt loop, hvor lærerne efter deres første erfaringer med de krav, reformerne stiller, reflekterer disse med forskere og på den baggrund reformulerer deres forståelse og gennemfører nye handlinger. Der foregår en ekspansiv læringsproces.
Et eksempel, der kan illustrere dette, stammer fra et skolebaseret interventionsprojekt om skrivning i alle fag, som jeg deltog i fra 2017-2020. Skolens ledelse foreslog, at jeg på kurser på skolen skulle instruere dem i, hvordan ’stilladsering’ og ’fokuseret respons’ kunne anvendes som redskaber til at implementere reformen, men vi blev hurtigt enige om, at jeg skulle ud i klasserummene og eksplorativt undersøge deres praksis. Jeg fulgte blandt andet to elever, der i første gymnasieklasse skrev en tværfaglig opgave i dansk og historie om arbejderbevægelsen i slutningen af 1800-tallet.
Jeg kunne følge de to elevers rekursive skriveproces, fordi jeg fik adgang til deres udkast dag for dag og overværede og optog deres vejledningsmøder med lærerne. Et centralt fund var, at lærerne i deres vejledning fokuserede på opgavens overordnede struktur og på brug af fagdiskursens fagbegreber, og det var også på dette makroniveau, at eleverne ændrede teksten. Lærerne fokuserede ikke på, hvordan eleverne realiserede deres argumentation og faglige forklaringer på niveauet sætninger-og-koblinger-mellem-sætninger. Hvordan kan man på dette niveau se, om eleverne i deres historiske forklaringer har en mono- eller multikausal tilgang, om de inddrager alle relevante variable, om de inddrager relevante initialbetingelser, og om de bruger årsagsforklaringer og/eller intentionelle forklaringer?
I de efterfølgende diskussioner i reflektoriet nåede vi frem til, at mere formativ feedback på dette niveau vil styrke elevernes faglige skrivekompetence. Hvis lærere og elever diskuterer, hvordan man kan gøre de faglige formuleringer lokalt i teksten mere præcise, vil det styrke den faglige argumentation og bidrage til, at opgaverne overordnet set bliver bedre. Med begrebet mesoniveau fandt vi et begreb, der kunne anvendes i forbindelse med faglig respons i alle fag og bidrage til, at såvel elever, lærere som forskere kunne få en dybere forståelse af, hvordan de faglige diskurser realiseres i skrift. Og de kunne afprøves i andre fag nye loops.
Et helt aktuelt eksempel på centrets skriveforskning er forskningsprojektet Knowledge and Learning i the Danish Gymnasium (2022-2026). Det undersøger forandringer i vidensbegrebet. Blandt meget andet undersøger projektet, hvordan elever positioner sig i eksamensstile i dansk med henblik på, hvad viden er, og hvordan den produceres. Ane Qvortrup er på vej med en artikel, der undersøger, hvordan elever i eksamensstilen i dansk i 1915 og i 1968 har en interdisciplinær tilgang til de temaer, de skriver om. Et fund i artiklen er, at eleverne både i 1915 og i 1968 arbejder interdisciplinært, dog på forskellig måde.
I 1915 trækker eleverne historiske viden ind i deres danske stile fra de historiegrundbøger, de er blevet undervist efter, mens de i 1968 trækker historisk og samfundsfaglig viden ind fra såvel grundbøger som aviser og egne hverdagserfaringer.
Elevernes forståelse af, hvilken viden der er anerkendelsesværdig i gymnasiet, har ændret sig. Det er forskellige typer af stemmer, man hører i stilen, og deres identitetsarbejde foregår på forskellig vis. Denne analytiske og empiriske indsigt kan være væsentligt at diskutere med gymnasiets lærere, fx i forbindelse med interventionsprojekter om skriftlighed i fagligt samspil interdisciplinaritet og om spændingen mellem kundskabsdokumenterende og kundskabsudviklende skrivning.
Læs videre:
Center for Gymnasie- og Erhversuddannelsesforskning har denne hjemmeside: https://www.sdu.dk/da/forskning/center-for-gymnasieforskning
Et af centrets fokusområder er Skriftlighed.
I anledning af Dansk Institut for Gymnasiepædagogiks 25 årsjubilæum er der udgivet følgende festskrift:
Ellen Krogh og Peter Henrik Raae (2024) (red.): Dansk Gymnasiepædagogik gennem 25 år. Kundskabsudvikling og professionalisering. Til dette festskrift har Ellen Krogh skrevet artiklen Skriveforskningen på DIG.
Skriftet kan downloades fra Skriftserien Gymnasiepædagogiks hjemmeside:
https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/idmu/forskning/tidsskrifter/gymnasiepaedagogik
Forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed udgav bl.a. bøgerne Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse, Elevskrivere i gymnasiefag og Skriveudviklinger i gymnasiet. Bøgerne kan downloades gratis på Syddansk Universitetsforlags hjemmeside: https://www.universitypress.dk/shop/frontpage.html
Torben Spanget Christensens og min artikel hedder Refleksioner og reformuleringer i didaktisk udviklingsarbejde – to skrivedidaktiske cases om forsker-praktikker-samarbejdet i gymnasiet. Den er fra 2021 og er publiceret i Sammenlignende Fagdidaktik nr. 6 https://tidsskrift.dk/sammenlignendefagdidaktik/issue/view/8834
En nærmere diskussion af, hvordan man kan give respons på mesoniveauet, findes i en artikel, jeg har skrevet med Vibeke Christensen: Faglig læring gennem sproglig feedback Bidrag til udviklingen af en fagspecifik, formativ evaluering af elevtekster i alle fag. Artiklen er fra 2022 og er publiceret i tidsskriftet CEPRAstriben nr. 29. Den kan downloades her:
https://journals.ucn.dk/index.php/cepra/article/view/460
Læs mere om projektet Knowledge and Learning in the Danish Gymnasium her:
https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/idmu/forskning/forskningsprojekter/uddannelsesvidenskab/knowledge_and_learning_in_the_danish_gymnasium
Ane Qvortrups artikel er i review og har titlen: Interdisciplinaritet i undervisnings- og uddannelsesfag – empiriske eller analytiske enheder i den sammenlignende didaktiks komparation af performative praksisser. Den vil blive publiceret i Sammenlignende Fagdidaktik, nr. 8 https://tidsskrift.dk/sammenlignendefagdidaktik
